Ugler er ikke rovfugle

Det spørgsmål har sat gang i utallige debatter på sociale medier. Men det overraskende er, at både dem, der svarer ja, og dem, der svarer nej, faktisk kan have ret.

Hvordan kan det lade sig gøre? Og hvorfor regnes gribbe som rovfugle, selv om de fleste slet ikke jager?

I denne artikel ser vi nærmere på, hvordan sprog, biologi og tradition former vores opfattelse af naturen – og hvorfor naturen ofte er mere nuanceret, end vi umiddelbart tror.

Der skal forbløffende lidt til at antænde en ophedet debat om naturen på de sociale medier. Et enkelt fotografi af en ugle kan være nok til at udløse en regulær skyttegravskrig i kommentarfelterne.

Nogle vil resolut fastslå:
"Ugler er ikke rovfugle."

Andre svarer lige så sikkert:
"Jo, selvfølgelig er de det."

Det interessante er, at begge lejre faktisk har ret. Forklaringen skal nemlig ikke findes i fuglenes biologi, men i sprogets historiske udvikling og de traditioner, vi bruger til at beskrive naturen.

Spørger man en biolog i Storbritannien eller USA, vil svaret næsten altid lyde:
"Yes, owls are birds of prey."

På engelsk er birds of prey en bred samlebetegnelse for fugle, der lever af animalsk føde – enten ved at jage levende bytte eller ved at leve af ådsler. Begrebet omfatter derfor både ørne, falke, høge, gribbe og ugler.

I Danmark har vi traditionelt valgt en anden opdeling. Her bruges betegnelsen rovfugl normalt om rovfuglene, mens ugler (Strigiformes) placeres i deres egen orden. Ugler er naturligvis rovdyr i kraft af deres levevis – de er blot ikke rovfugle i den klassiske danske, taksonomiske forståelse.

Det er altså ikke biologien, der skaber uenigheden, men sproget.

Gribbene gør eksemplet endnu mere tankevækkende. De fleste gribbearter jager sjældent selv levende bytte. De lever hovedsageligt af ådsler og fungerer som naturens mest effektive renovationsarbejdere. Alligevel er der ingen, der for alvor anfægter deres status som rovfugle.

Det viser, at vores klassifikationer ikke alene bygger på, om en fugl selv nedlægger sit bytte. De bygger også på anatomi, evolutionære slægtskaber og den økologiske rolle, arten spiller i naturen.

I mit arbejde som naturformidler oplever jeg ofte, at der efterspørges enkle og entydige svar. Men naturen lader sig sjældent inddele i skarpt afgrænsede kasser. Måske er det netop denne kompleksitet, der gør den så fascinerende.

For mig er det langt vigtigere, at en familie forlader et naturcenter med en større forståelse for uglens fantastiske tilpasninger, gribbens uundværlige rolle som naturens "renovationsarbejder" eller ørnens imponerende jagtteknik, end at vi fortaber os i en semantisk diskussion om, hvilket ord der er det eneste rigtige.

---

Vidste du i øvrigt, at ugler tidligere ofte blev omtalt som natrovfugle i dansk litteratur? Betegnelsen er stort set gledet ud af den moderne fagterminologi, men den fortæller noget interessant om, hvordan vores måde at beskrive naturen på har ændret sig gennem tiden

• Gammel videnskab: Før i tiden opdelte man ofte dyr efter deres levevis og udseende (f.eks. rovfugle, der jager om natten).
• Ny videnskab: I dag inddeler biologer dyr efter slægtskab og DNA.
• Forskellige familier: Ugler (Strigiformes) og rovfugle (Accipitriformes, f.eks. høge og ørne) er faktisk slet ikke nært beslægtede, selvom de begge jager