Lammegribben, der gemmer på menneskets historie
Foto: Vagn Gejl Donskov
Lammegribben, der gemmer på menneskets historie
Af Peter Frank Wenzel, Ørnereservatet
I en klippehule i det sydlige Spanien fandt forskere for nylig noget, der mest af alt lignede et arkiv. Mellem lag af grene og knogler lå sko, læderstykker, kurve og redskaber – genstande, der strakte sig tilbage til middelalderen. Det var ikke menneskehænder, der havde gemt dem, men en fugl: den skæggede grib, Gypaetus barbatus – også kaldet lammegribben.
Resultaterne, offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Ecology, beskriver fuglens reder som naturlige tidskapsler. Generation efter generation har lammegribbe bygget videre samme sted og uforvarende bevaret spor af både natur og kultur.
Et vindue til fortiden
Det lyder næsten mytisk: en fugl, der flyver gennem historien med menneskets rester i kløerne. Men fundene er konkrete. I alt 226 menneskeskabte genstande og over 2.000 biologiske rester blev dokumenteret.
De tørre klippehuler fungerede som en form for arkivskab, hvor alt fra middelalderlige sandaler til dyreknogler blev bevaret. For forskerne giver det et unikt indblik i både økologiske og sociale forandringer over århundreder.
Men for dem, der kender fuglen, kommer det ikke som nogen stor overraskelse.
“Ud over at lammegribben er en meget kreativ rovfugl, er den klog, husker godt og har et usædvanligt øje for detaljer,” siger jeg, Peter Frank Wenzel fra Ørnereservatet i Nordjylland. “Jeg har arbejdet med arten i mange år, og det er tydeligt, at der ligger bevidsthed og præcision bag dens handlinger.”
Perfektionist og æstetiker
Når man ser en lammegrib bygge, forstår man, hvorfor rederne overlever gennem århundreder. Grenene er placeret med en minutiøs sans for symmetri. Der er orden, rytme og form.
“Jeg vil kalde det et perfektionistisk projekt,” siger jeg. “Reden er ikke bare funktionel – den er smuk. Det virker, som om fuglen bevidst forsøger at skabe noget, der imponerer. Og det er faktisk en del af dens magetaktik. En flot rede vækker interesse.”
Ved mennesker viser fuglen også en legende side. Jeg har ofte set, hvordan vores lammegrib, Barbatus, bærer rundt på grene og rødder som om det var legetøj.
“Den tilbyder mig en gren for at få noget andet. Et stykke skind, noget der glimter. Det er en form for byttehandel – og kommunikation. Jeg ved godt, at det ikke er helt som i naturen, men fuglen har accepteret mig som sin makker, og adfærden viser den samme intelligens og sociale bevidsthed.”
Naturens hukommelse
Studiet viser, hvordan dyr kan være bærere af menneskets historie – ikke som symboler, men som faktiske arkivarer. Lammegribben har uforvarende fungeret som vidne til århundreders landskab, klima og menneskelig tilstedeværelse.
“Når man ser på de reder, der nu bliver udgravet, ser man ikke bare en fugls hjem,” siger jeg. “Man ser et landskab med hukommelse. Et vidnesbyrd om, hvordan naturen selv husker – uden at skrive.”
En ny måde at forstå fuglen på
I mange år har lammegribben været omgærdet af myter. Den har været frygtet, beundret og misforstået. Men de nye studier viser noget andet: et dyr, der kombinerer instinkt og intelligens, kraft og æstetik.
“Vores Barbatus er en helt usædvanlig fugl,” siger jeg. “Og det er fascinerende at se, at forskningen nu begynder at bekræfte det, vi i praksis har oplevet: at lammegribben ikke bare er et rovdyr, men et væsen, der tænker, husker og skaber. Den bygger ikke bare en rede – den bygger et minde.”