Mysteriet om det store ørnerov

Mysteriet om det store ørnerov

Af Mette Kirstine Goddiksen

Hold dine børn inden for rækkevidde, når du besøger Ørnereservatet. I Norge lever historien om pigen, der blev til ørnerov, stadig i bedste velgående. Og der kan faktisk være noget om snakken, fortæller rovfugleeksperten Frank Wenzel, der netop har undersøgt historien.
Du fyldes med lige dele ærefrygt og sanseløs beundring, når den nordatlantiske havørn bryder gennem himmelrummet med et vingefang på op til tre meter og med stærke kløer, der hurtigt og målrettet griber fast om sit byttedyr. Og skulle jægerens knivskarpe øjne kaste et kærligt blik på dit menneskebarn, er det med at tage det ved hånden. I hvert fald hvis man skal tro historien om den lille norske Svanhild, der fik sig en gevaldig flyvetur og forskrækkelse, da hun blev hittet af en havørn.

 

Svanhilds svævetur

Begivenheden fandt efter sigende sted ved Hagafjeldet i det nordligste Norge, hvor havørnene bygger rede på de rå og uvejsomme fjelde, hvorfra de søger ud efter bytte. Søndag den 5. juni 1932 var ingen undtagelse. En stor havørn svævede rundt for at opspore sit næste bytte og fik øje på treårige Svanhild, der legede udenfor. Havørnen dykkede ned, greb fat i pigen, tog hende med op i 200 meters højde og fløj de to kilometer tilbage til fjeldet. Her måtte den opgive det tunge bytte og satte pigen af på en smal klippeafsats. En desperat og angstfyldt eftersøgning gik i gang, og heldigvis fandt man pigen uskadt - om end mere berejst end forældrene havde ønsket sig.

 

Sandt eller falsk

Historien her har delt vort norske broderfolk op i to hold: Dem, der afviser historien som et resultat af en meget højtflyvende fantasi og dem, der mener, at der sagtens kan være kød på den. Frank Wenzel, der er indehaver af Ørnereservatet ved Tversted, har studeret netop denne type havørn i en menneskealder og har netop besøgt stedet, hvor dramaet skulle have udspillet sig. Han fandt ligeledes historien usandsynlig, men ville ikke afvise den kategorisk. Efter sin egen undersøgelse konkluderer han følgende.
- Måden som vinden kastes mellem fjeldene gør faktisk, at havørnen tilføres en styrke, der svarer til, den får et vingefang på godt ti meter. Det ville forklare, at havørnen kunne løfte det tunge bytte.
Frank Wenzel kender om nogen til havørnens teknikker, da han har studeret tusindvis af ørne på jagt. Han påpeger, at de altid griber byttet om hovedet, hvilket gør det usandsynligt, at et barn kunne have overlevet den farlige rejse. I hvert fald måtte ørnen have løftet Svanhild på en alternativ måde. 
- Havørnen går altid målrettet efter byttets hoved. Selv når det gælder de mindste fisk. Men der er beretninger om, at Svanhild lå og sov indsvøbt i et klæde, da havørnen tog hende. Er det tilfældet, så forklarer det, hvorfor havørnen i det hele taget gik efter et menneskebarn: Hun lignede et lille forladt dyr, og det var nemt for ørnen at få fat i klædet med sine kløer og sætte kurs mod reden, forklarer Frank Wenzel. Han påpeger også, at ørnerovshistorien - som alle andre gode historier - måske er blevet vildere med tiden: Måske tog ørnen ikke Svanhild med op i hele 200 meters højde.

 

Ucensureret natur

Wenzel forholder sig undersøgende og åben over for beretningen om ørnerovet på trods af, at nogle mennesker mener, at den slags historier skal ties ihjel, da de tegner et ufortjent blodtørstigt billede af havørnen og nærmest er en hetz. Det har Frank Wenzel ikke meget til overs for.
- Vi må jo forholde os til naturens mekanismer og se på, hvad der rører sig. De fleste forstår heldigvis, at instinkterne hersker hos rovdyr. Det er ikke som i gamle dage, hvor nogle rovdyr ansås som trusler for menneskehedens overlevelse og blev forfulgt, fordi de lever af det samme som os. Vi har heldigvis fået en viden og forståelse for, at disse dyr skal have rum til at jage frit og kæmpe sig til føde i naturen. Vi mennesker kan til gengæld bare gå ned i supermarkedet. Tigeren er jo ikke blevet upopulær, selvom den har uendelig mange menneskedrab på samvittigheden, og man kan ikke på den måde køre censur på naturens rå virkelighed. Den luftrejse var ikke usandsynlig, slutter han.

 

Eksklusivt møde med majestæterne

Den originale og største nordatlantiske havørn, som beskrives i historien, forsvandt fra Danmark i 70-80 år, men Frank og Irene Wenzels utrættelige arbejde for at bevare rovfuglebestanden har bragt den tilbage: Ægteparret modtog nogle få eksemplarer, da Ørnereservatet var nystartet. Nu flyver tredje generation af den imponerende havørn fra nord helt eksklusivt over Ørnereservatet.

Ud over den originale, store havørn findes der cirka 25 par havørne i Danmark. De er kommet hertil fra Tyskland og Polen og er altså af en race, der er en del mindre end den formodede gerningsørn fra Hagefjeldet.

Du kan gyse over de benhårde og stolte majestæter på Ørnereservatet, hvor deres fascinerende jagtteknikker præsenteres for publikum. Her kan du ligeledes afgøre, om du tør slippe taget i dit barn, når havørnen svæver ind over jer i al sin vælde.

Se åbningstider og få baggrundsviden om alle de spændende rovfugle på www.eagleworld.dk