Den ellers usynlige bevægelse
Af Peter Frank Wenzel
Ingen institution forbinder hård videnskab og åben formidling som The Cornell Lab of Ornithology. Med BirdCast-projektet har de forvandlet vejrradarer til et vindue mod nattens skjulte fugletræk – et teknologisk og biologisk kvantespring.
Cornell-laboratoriet står i dag som verdens ubestridt førende centrum for ornitologisk forskning, et sted hvor data bliver til forståelse, og forståelse til ny respekt for de millioner af fugle, der hvert år krydser kontinenter, mens vi andre sover
Når solen går ned over Nordamerika, begynder et skuespil, der i århundreder har været mennesket skjult. Millioner af spurvefugle, vadefugle og rovfugle letter næsten samtidig for at fortsætte deres træk mod vinterkvarterer i Caribien og Sydamerika. Det meste foregår lydløst, højt oppe og i mørke.
Alligevel kan vi i dag se det ske, næsten i realtid. Det amerikanske projekt BirdCast, udviklet af Cornell Lab of Ornithology, udnytter vejrradarer til at registrere fuglenes natlige bevægelser. De samme installationer, der normalt kortlægger regn og storm, kan – med de rette algoritmer – skelne vingeslag fra regndråber. Resultatet er et digitalt kort, hvor farverne angiver intensiteten af trækket time for time.
Klikker man ind på Live Migration Maps, får man et billede, der minder om en vejrudsigt: grønne områder markerer moderat aktivitet, mens gule og røde felter afslører hundredtusinder af fugle i bevægelse pr. time. Orange pile viser retningen. På en klar efterårsnat kan over 400 millioner fugle krydse kontinentet – en strøm, der før var ren fantasi.
Det nye værktøj er ikke kun til gavn for fuglekiggere, som nu kan planlægge morgenture efter nattens store indflyvning. Det rummer også et praktisk sigte: byer og vindmølleparker kan bruge dataene til at dæmpe belysning eller midlertidigt stoppe møller i de mest intense træknætter. Lysforurening og roterende vinger er blandt de største trusler mod de langdistanceflyvere, der forbinder Arktis med Amazonas.
Historisk var fuglenes vinterrejser omgærdet af gætterier. Aristoteles mente, at svaler overvintrede på søbunden. Først med ringmærkning og moderne satellitter fik vi en anelse om ruterne. BirdCast føjer et nyt lag til denne viden: en mulighed for at se den ellers usynlige bevægelse, mens den sker.
At betragte de pulserende farvefelter på skærmen er som at få et glimt af en parallel verden. Trækket er både urgammelt og flygtigt, men nu kan man – fra stuen – følge nattens hemmelige liv i næsten samme øjeblik, som de vingede rejsende passerer over himlen.