Galápagosvågen – øens topjæger og Darwins perfekte case

Vi bliver ofte stillet spændende spørgsmål i Ørnereservatet – og for nylig kom der et, som vi ikke havde fået før:
“Hvilke rovfugle har I set på Galápagos?”

Vi har desværre ikke selv været der, men netop derfor blev vi nysgerrige. Og som det ofte sker her hos os, udviklede det sig hurtigt til en lille faglig detektivopgave. For hvad er det for en rovfugl, man ser derude – og er det egentlig en ørn?

Efter at have gennemgået observationer, rapporter og billeder, nåede vi frem til et klart svar: Det var Galápagosvågen (Buteo galapagoensis) – øgruppens øverste rovdyr, og en art, man kun finder på Galápagosøerne.

Hvordan ser den ud?

Galápagosvågen er en mellemstor rovfugl – cirka 55 cm lang med et vingefang på 120–140 cm. Den virker mørk, tung og lidt “våd i fjerene” at se på. Farven er brunlig til næsten sort, og den har et bredt hoved og kraftigt næb.

Man bliver hurtigt overrasket over dens rolige og nærgående adfærd – især fordi den på nogle øer har meget lidt naturlig menneskefrygt. Det er en af de få rovfugle i verden, man kan komme tæt på uden at bruge skjul.

Hvad lever den af?

Galápagosvågen er opportunistisk. Den lever primært af:

• unge havleguaner

• små øgler og slanger

• fugleunger (fx fra suler eller finker)

• ådsler

• små pattedyr som rotter og mus (indførte arter)

Det er netop denne alsidighed, der har gjort den til øernes topjæger. Den har tilpasset sig et miljø uden konkurrence fra ørne eller større rovdyr – og den har derfor udviklet en langsom, men effektiv jagtform.

Hvor mange findes der?

Galápagosvågen er klassificeret som sårbar (VU – vulnerable) på IUCNs rødliste. Der findes formentlig under 400 individer i alt, fordelt på nogle af de større øer i Galápagos-gruppen. Den er dermed en af de mest truede rovfugle i hele Stillehavsområdet.

Den findes ikke på alle øer – og på øer med større menneskelig aktivitet, er den i fare på grund af forstyrrelse, jagt og tab af levesteder.

Og hvad med Darwin?

Da Charles Darwin kom til Galápagos i 1835, lagde han især mærke til variationerne hos finker, skildpadder og øgler. Galápagosvågen nævnte han kort, men for Darwin spillede vågen ikke en central rolle. Til gengæld er den i dag et skoleeksempel på evolution i praksis:
– en rovfugl, der over tusinder af år er blevet øens jæger, fordi intet andet rovdyr var der til at tage pladsen.

I Ørnereservatet har vi selvfølgelig ikke Galápagosvågen – men vi får ofte spørgsmål om den og andre eksotiske arter. Og vi elsker, når et spørgsmål sender os afsted på opdagelse i naturens mangfoldige forgreninger.

Vi fandt svaret – og det var ikke en ørn. Det var Galápagosvågen, og den sad og spiste en lille leguan i solen.