Historiske filmperler digitaliseret

Historiske filmperler digitaliseret
Af Mette Kirstine Goddiksen

Støvet er pustet af filmrullerne (16 mm dokumentar), som efterhånden har flere årtier på bagen: Frank Wenzels tre første naturfilm er blevet digitaliseret og kan blandt andet ses her på siden.

- De var noget antikke, men vi ville gerne bevare dem for fremtiden, så vi sendte de gamle 16 mm dokumentarfilm ind til Nordisk Film, der har rettet op på dem og fjernet ridser og støj, fortæller Frank.

Titlerne på de tre film er henholdsvis: "Moskusoksen"(1967), "De vilde svaner"(1958) og "Hvepsevågen"(1960). Frank, der er uddannet pressefotograf, lavede dem i samarbejde med Dansk Kulturfilm. Optagelserne var i sin tid ganske banebrydende, da de var nogle af de første danskproducerede naturfilm overhovedet. Statens Filmcentral har gennem årene stået for at distribuere dem - primært til undervisningsformål i folkeskolen.

Guddommelige Grønland
Og optagelserne holder stadig: Billederne er også efter moderne målestok ganske storslåede og lærerige. Især "Moskusoksen" indeholder nogle helt unikke optagelser i den grønlandske natur af blandt andet vildrener, en polarræv og en vandrefalk. Frank var pioner på sit område. Ingen andre havde interesseret sig synderligt for den store grønlandske natur på daværende tidspunkt, så Grønlands Landsstyre og den lokale politimester i daværende Jakobshavn (nu Ilulissat) var mere end villige til at hjælpe Frank med at få adgang til de bedste locations.
- Jeg fik blandt andet stillet en politikutter og en helikopter til fri disposition. Ellers havde jeg slet ikke haft mulighed for at lave filmoptagelser i de mere ufremkommelige områder. Men man var selvfølgelig meget interesseret i at vise Grønlands smukke natur frem til omverdenen gennem disse filmoptagelser, fortæller han.

Men på trods af hjælpen var turen bestemt ikke nogen charterrejse. Frank havde sin 14-årige datter Edith med, og han husker, hvordan de blev anvist en rute gennem et øde område ind til en lejr, som nogle geologer benyttede.
- Vi fik beskrevet vejen, men vidste også, at hvis vi gik forkert, så var vi ladt alene - derude i den iskolde, øde natur.
Men heldigvis fandt far og datter den rette vej og fik nogle fantastiske filmoptagelser med sig hjem, som gennem årtier og stadig tjener til at vise en helt storslået natur, som kun få mennesker har adgang til i virkeligheden.

Naturens kraftfulde poesi
"De vilde svaner" optog Frank i slutningen af 50'erne, da han boede i nordenden af Gribskov, 20 minutters gang fra en sø, hvor de vilde svaner holdt til. Selv om han også dengang var mest interesseret i rovfugle, så blev han fascineret af de smukke, vilde svaner. Han havde læst H. C.  Andersens eventyr af samme navn og delte forfatterens betagelse af, hvad Frank betegner som "en fantastisk skabning med et utroligt vingesus".

- Det er underligt, at vi i Danmark ikke foreviger svanen mere - især når den er landets nationalfugl, mener han.
Han er ikke bekendt med andre naturfilm, der på samme måde indfanger svanens rolige, smukke fremtoning og fascinerende fysik.

 

Royal elegance på film
I "De vilde svaner" ser man de poetiske billeder, der danner sig, når svaner elegant lander på en tilfrosset sø i vintersolen. Eller når de flyver i kileformation med solnedgangen i baggrunden, og når de danner par om foråret.
- Det var belysningen, skønheden og det dramatiske, der betog mig. Derfor adskiller filmen sig ved at være mere poetisk end mine andre film. Det er mere en eventyrfilm end en decideret faglig naturfilm, som det er med rovfugleoptagelserne, fortæller Frank.

Han indskyder i øvrigt humoristisk, at selv om han deler fascinationen af de vilde svaner med landets dronning, så kom Hendes Majestæts film af samme navn altså 50 år EFTER hans.
- Men værdsættelsen af, at svanerne både udstråler råstyrke og en enorm ro og poesi, er den samme, gætter han på.

Film om eventyrlig fugl   
Den tredje film, der har fået en teknisk ansigtsløftning, kan nærmest betegnes som et hjertebarn for Frank.
- Ja, det er jo en ganske særlig film for mig, da det var den første. Den tager udgangspunkt i bogen "Eventyrfuglen", som jeg skrev på baggrund af mine studier af hvepsevågen.

Bogen blev i sin tid udgivet på Forlaget Munksgaard og blev oversat til flere sprog - blandt andet engelsk, hollandsk og svensk. Filmen og bogen er lavet på baggrund af Franks undersøgelse af hvepsevågebestanden, som er den største, der nogensinde er lavet.
- Min læremester, skovridder Holstein, startede med at registrere hvepsevåger i Jægerspris Skovene. Her lærte han mig, hvordan man finder rovfuglen, men jeg udvidede undersøgelsen til at omfatte alle nordsjællandske skove. Ja, dengang arbejdede jeg mere som ornitolog end som egentlig forsker: Jeg registrerede først og fremmest antal og ynglesteder, men jeg var selvfølgelig allerede dengang også interesseret rovfuglenes adfærd.

Skjult jæger
Ikke desto mindre var det ikke nogen let opgave. Hvepsevågen er kun i Danmark i de tre måneder om året, hvor ungerne opfostres. Resten af året bor den i Afrika, hvor den hovedsageligt lever af termitter. Her i landet lever den af larver og honning fra hvepseboer, som den har en udsøgt evne til at finde og grave frem med fødderne, hvorefter den stikker sit lange næb ind gennem de sekskantede celler og hiver hvepselarverne ud.

Men på trods af, at dens vingefang er op til 1,5 meter, så er den meget svær at finde, hvis man ikke har en specialiseret viden om denne særlige rovfugl.
- Den forveksles ofte med musvågen. De ligner også hinanden, men hvepsevågen har en mere elegant og "ørneagtig" flyvestil end musvågen. Og dens vinger, næb og hale er smallere, fortæller Frank.
Dertil er hvepsevågen meget lydløs. Medmindre den er i direkte kamp eller affekt, så har den sådan nogle meget spæde lyde, der næsten lyder, som når man kører en pind gennem et roterende cykelhjul.
- Det er en slags "skovens ånd", der roligt svæver over skoven uden at gøre væsen af sig. Den går i et med omgivelserne og er næsten bare en skygge. Man skal være meget opmærksom for at lægge mærke til den, forklarer Frank
Unikke optagelser

Han fandt i sin tid frem til alle yngleparrene i de nordsjællandske skove og fik en sikker fornemmelse for, hvilke af rovfugleparrene der kunne acceptere hans tilstedeværelse og samtidig egnede sig til filmen. Det lå Frank tungt på sinde at finde nogle hvepsevåger, der var rolige nok til, at hans tilstedeværelse ikke ville påvirke dem.

Heriblandt en hvepsevågehun, hvis rede med unger blæste ned under en storm. Og han fulgte hendes desperate og mislykkede forsøg på at overtage en anden hvepsevågemors unger.

Han havde desuden en stor halvtam hvepsevågeunge flyvende rundt efter sig. Den fik han med nød og næppe reddet ud af farezonen, under sin jakke og ned i sit fotografskjul, da en voksen hvepsevågehun ville angribe den.
Jo, der er nogle ganske gribende filmoptagelser på "Hvepsevågen" og ditto beskrivelser i "Eventyrfuglen". Det blev understreget for nylig, da en forhenværende skovfoged i området ved Aggebo Hegn var på besøg på Ørnereservatet.

- Han fortalte mig, at bøgetræet, som havde været i centrum i bogen "Eventyrfuglen", nu er fredet på grund af dets rolle i min bog. Det rørte mig helt, må jeg indrømme, siger Frank glad. 
Hvis du også vil røres af - eller blive en smule klogere på den vilde natur - så er du meget velkommen til at nyde de tre små filmperler i fineste tekniske kvalitet her.