Havørnen og hesten

 

Vi bringer hermed et lidt længere indslag om de nye 3 venner

Som noget helt særligt er det nu lykkedes, efter 35 år, at finde 3 helt umage venner. Det er den nordatlantiske havørn Floke på 11 år, Frieserhesten med navnet Sleipner på 7 og rytteren Julie.

Ved et tilfælde under den daglige træning med hestene bemærkede vi, at havørnehannen Floke med sit enorme vingefang på 2,5 meter viste stor nysgerrighed for en ny hest vi er ved at træne.

Ganske ubemærket fløj han hen og satte sig ganske godt tilpas ved Sleipner som også var rolig ved situationen. Og det er her historien begynder.

Det er mere end 35 år siden vi sidst har oplevet sådan et møde mellem en havørn og en hest i Ørnereservatet ved Skagen. Det var den dengang karismatiske havørn Nøkke og den arabiske hest Karim som også havde et utroligt forhold.

Det skulle gå mange år og med træning af et utal af forskellige ørne. Ingen viste interesse for heste. Men en dag under en træning kommer Floke altså helt af sig selv og vil være venner med både hesten og rytteren.

Det er en sensation for os siger Peter- for det er et helt umage par. Ikke nok med at ørnen synes det er spændende og ganske naturligt -men Sleipner lever nu for alvor op til sit navn i den nordiske mytologi.

 

Download billede i høj opløsning her