Flyv med himmelrummets poetiske krigere

Hvem der bare kunne folde mægtige vinger ud, mærke styrken, trodse stormen og navigere let i over 1000 meter højde.

Det kan du nu med denne lille video fra Ørnereservatet, hvor vi ved hjælp af højteknologiske droner filmer rovfuglene, mens de stiger højt over den rene, rå natur ved Skagen.

De både poetiske og frygtindgydende krigere viser deres jagtteknikker og griber byttet i luften med de skarpe kløer.

Sæt dig til rette. Drøm dig helt derop, hvor du ikke er bundet til jorden, men kan svæve vildt og frit med himlens og havets uendelige blå som kulisse.

Ørnereservatet ønsker dig rigtig god fornøjelse og byder velkommen til en ny, fantastisk sæson med formidling, forståelse og fascination af rovfuglenes suveræne og autentiske univers.