FALKONER PÅ ROVFUGLENES PRÆMISSER

 

 Af Journalist Susanne Diekema

 

Det at være falkoner og være med til at træne de mange rovfugle, kræver meget. Både fysik til mange hårde arbejdsopgaver, men også empati og indlevelse i fuglene og deres mange forskellige personligheder og måder at opføre sig på.

 

Rovfugle er anderledes end de fleste andre tamdyr, vi træner som hunde og heste. Fuglene har deres egen vilje og lader sig aldrig tvinge. Der er brug for stor tålmodighed hos en falkoner og evnen til at leve sig ind i fuglens verden og se tingene fra dens perspektiv.

 

- Det kræver meget nærvær, og at vi tager et skridt ad gangen. Det foregår hele tiden på deres præmisser. Det er specielt og det fine ved det at træne rovfugle, at de kun gør det, de selv vil, fortæller Julie Weinreich Sørensen, der er en af de tre faste falkonerer i Ørnereservatet.

 

 

Stor interesse 

 I højsæsonen kommer der flere freelance falkonerer, der hjælper til med opvisninger og alt det arbejde, der foregår bag kulissen. Det at være falkoner er mere en interesse end en egentlig uddannelse, og der findes ikke mange steder i Danmark, hvor falkonerer bliver lært op.

 

I Ørnereservatet foretrækker Peter Frank Wenzel, der har været falkoner, siden han som dreng blev lært op af sin far, at uddanne sine egne falkonerer. Der er uddannet næsten 80 de sidste 40 år og mere end 100 der har haft længere kursustid. Det tager minimum et år, før en falkoner er flyvefærdig. De skal igennem en stor tyk bibel om fuglenes adfærd og mange oplevelser først.

 

Da der for et par år siden skulle oplæres nye falkonerer, var der næsten 400 ansøgere.

 

- De skal have særlige evner og være gode til at aflæse dyrene og afkode deres signaler. Nogle har bedre øjne end andre, og når de får en praktisk prøve med en fugl på handsken, bliver det tydeligt, om de er for reserverede, fascinerede, eller om de panikker lidt, siger direktøren, der selv begyndte som 4-årig, da en ørn landede på ryggen af ham.

 

Speciel adfærd 

Peter har selv oplevet at være bange for rovfugle, da han som teenager næsten fik et øre revet af en kongeørn, fordi han kom til at dreje forkert i forhold til fuglen. Men han genvandt sin tillid og var selv på et intensivt kursus som 16 årig i England i Canterbury hos Emma Ford Falconry School, hvor han lærte at jage kaniner med musvåger og høge.

 

De to nye falkonerer, han har ansat, er to piger, som fik chancen ved sidste ansøgningsrunde. De er ved at være godt oplært. Marie Schmidt Jensen er den tredie falkoner.

 

- Det er helt omvendt i forhold til andre dyr. Det er fuglen, der skal acceptere dig. du skal være rolig og bygge et tillidsforhold op over lang tid. Det er sjovt, at de har så meget personlighed og er så forskellige, siger Marie, der ligesom Julie er glad for dyr.

 

De er begge øvede ryttere, som det også bliver krævet af dem her, hvor de også skal lære at være falkoner til hest. De mangler kun jagttegn, som de får til efteråret, hvor det bliver lovligt at jage med falk.

 

Falke foretrækker fruentimmere 

Det er en tilfældighed, at det blev to piger, der blev udvalgt, selv om mange af fuglene foretrækker kvinder. En iagttagelse Peter har gjort gennem årene, og som måske skyldes større tålmodighed, måske mere empati, det er svært at sige. Fuglene bliver lidt mere ‘kælne’ sammen med kvinder, men det er langtfra feminint arbejde.

 

Der er masser af renoverings- og håndværksarbejde og rengøring i de store volierer, fuglene bor i. Mad, der skal gøres klar, og her har pigerne lært at sprætte rådyr op, aflive høns og kyllinger, løbe i terrænet og trænet venstre arm op, hvor fuglene lander. Det kan godt være tungt med en 6 kilo stor ørn, der vejer meget mere, når den kommer flyvende og sætter sig. Rutiner og faste mønstre er vigtige.

 

Det lærte Julie på den hårde måde. Sidste vinter var det koldt, og hun tog pandebånd på i stedet for den sædvanlige kasket, men det ville havørnen Freja ikke acceptere. Den fløj hen og rev pandebåndet af og blev viklet ind i en lang hestehale.

 

- Der fik jeg lige 6 kilo ørn til at hænge i garnet, griner Julie, der fik kratte mærker og blev sprittet af, da ørnen var viklet ud af håret.

 

Bedre liv med fugle 

Men ørnen blev hurtigt tilgivet. Julie siger selv, hun har fået et bedre liv, efter at hun begyndte at arbejde med fuglene.

 

 - Jeg er blevet meget mere afbalanceret. Det at få lov til at arbejde med dyr og at være ude hver dag, hvor jeg er nødt til at stresse af for at være nærværende, betyder utrolig meget, siger Julie, der er uddannet frisør og har arbejdet som salgskonsulent i Europa, hvor hun følte sig presset og stresset.

 

Sammen med fuglene opnår hun intet ved at stresse, - tværtimod, og det at arbejde som falkoner, har også været en øjenåbner for Marie, der er uddannet ernæringsassistent.

 

- Jeg gik meget og tænkte over, hvad jeg egentlig ville. Da jeg fik chancen her som falkoner, fandt jeg ud af, at det er det, jeg vil. Kun det, understreger hun med et tilfreds smil.