Oplysning og fredning har på mange måder skabt gode betingelser for dyrelivet i naturen. Men det har samtidig skabt en stigende friluftsaktivitet, som har medført en belastning. Ja, man har ligefrem talt om en nedtrampning af naturen. Sjældne fugle er gjort til samleobjekt i notesbogen, og netop denne moderne naturglæde og fascination er desværre ofte skyld i, at yngle- og trækfugle er skræmt bort fra deres tilholdssteder.
Et eksempel var havørnen, som efter en lang årrække kom tilbage som ynglefugl til Danmark. Glæden over begivenheden fik imidlertid en tragisk afslutning. Skoven og bøgetræet, hvor ørnene havde bygget deres rede, blev overspændt med pigtrådsafspærringer for at holde alle de nysgerrige på afstand. Men desværre viste det sig, at pigtråden samtidig var en dødsfælde for ørnene.
Det var medvirkende til, at Irene og Frank Wenzel grundlagde Ørnereservatet. De forklarer:"Denne triste skæbne om de vilde havørnes eksistens i Danmark, sammen med den store interesse, der allerede var for vores arbejde med rovfugle, gav os idéen om et ørnereservat. Et reservat, hvor alle naturinteresserede kunne se ørnene i de rette omgivelser uden at skade og forstyrre deres adfærd."
Opgaven var mere end svær. Den var nærmest umulig. For hvordan får man en af verdens mest menneskesky fugle til at acceptere et publikum? "Det drejede sig om at få ørnene til at acceptere Ørnereservatets gæster. Og det lykkedes for os ved at etablere det rette miljø og de rette omgivelser. Vi placerede høje udsigtstræer i det åbne landskab, og vi vandt ørnenes fortrolighed ved kun at lade reservatets gæster besøge dem på bestemte steder og på faste, planlagte tidspunkter."
Mange års arbejde med rovfuglene var heller ikke uden betydning for succesen."I forvejen havde vi et indgående kendskab til ørnene. Nogle af dem havde været hos os i 25 år, og de ynglede regelmæssigt. Faktisk er situationen her i Ørnereservatet den omvendte i forhold til i den vilde natur. Her flyver ørnene frit, mens de besøgende er på et afgrænset område. Stedet tilhører altså ørnene, og de betragter bygningerne og området som deres naturlige territorium, hvor de kan yngle og føle sig trygge," slutter Irene og Frank Wenzel.