JA til falkejagt i Danmark.

undefined

 

JA til falkejagt i Danmark. Vedtaget i Folketinget. Her sammen med gode falkoner-kollegaer og familie, på billedet ses bla. Edith Wenzel (Falkonergården) og Finn Hansen. I midten ses falkoner Frank Skårup Hansen og bagved den nuværende formand for Dansk Falkejagt Klub, René Rask Bruun 

undefined

Peter Frank Wenzel på vej i fly til Folketinget

 

Et politisk flertal har netop vedtaget, at falkejagt igen skal være tilladt i Danmark, sådan som det altid har været i blandt andet Tyskland og Storbritannien.
Helt konkret handler det om, at falkonerer igen må tage en rovfugl med på jagt. Den skal nedlægge små byttedyr på en måde, der i høj grad efterligner dét, som sker i den vilde natur hele tiden. Der tales desuden om, at rovfugle i stigende grad skal sættes ind mod generende råge- mågekolonier i byerne som alternativ til skytter med geværer.


Det er en beslutning, vi i høj grad bifalder her på Ørnereservatet. Faktisk har både min far og jeg i mange år kæmpet for en genindførelse af dette ældgamle samarbejde mellem menneske og dyr. Det er der flere grunde til.
Først og fremmest er falkejagten på UNESCOS liste over immateriel kulturarv og har været en stolt tradition her i Danmark. Det kan man blandt andet se på kalkmalerier i Skibby kirke og illustrationer af for eksempel Knud Den Hellige på jagt med sin falk.

 

undefined

Jagtfalk under træning med falkonerytter