Historien om kongeørnen Taiga

Taiga er en 20 år gammel han kongeørn. Han var min fars specielven i Ørnereservatets terræn når de var ude og motionere sammen. Min far døde i efteråret og tiden inden var der desværre ikke kræfter til så meget træning med Taiga. Det var ellers ofte i min fars tanker i sin sygeseng hvor han lå og dagdrømte om de vidunderlige fugle og alle de dejlige oplevelser.

Fortrolighedsarbejde

Da min far gik bort - var det som om der var en uforklarlig tristhed over Taiga - derfor begyndte jeg at indlede et større fortrolighedsarbejde for, at forstå dens følelser og personlighed. Det er meget svært at tilvende en kongeørn til et andet menneske, da der opstår en stor fælles indsigt i hinandens psyke. Der bliver et slags ubrydeligt bånd mellem de to. I starten var der næsten ingen kontakt, som forventet.

Men som jeg gik og snakkede med den, dag ind og dag ud -kom kommunikationen endelig i gang. Små kluk-yde og sagte pib som anerkendelse af mit selskab. Som dagene gik, fik den mod til at flyve ned til min handske -dog for hurtigt at flyve væk igen. Det var også meningen. Taiga skulle bare gøre som den ville -ingen hastværk her.

Anerkendelsen

Der gik næsten et par måneder med det og fortroligheden var ved at blive til et rigtigt venskab og det så ud som om den ville acceptere mig. Muligvis kunne den genkende noget af min far i mig. Det vides ikke, men efter en del træning over korte afstande var det tydeligt, at Taiga synes det var et godt bekendtskab.
Men Taiga giver mig nu også en kvittering når den skal tilbage til sit hus. Han styrter op i reden for at rive og flå i grene for dernæst at kigge på mig og sige redelyde. Jeg er blevet Taigas nye kammerat.