Friluftsliv i overhalingsbanen

Hvem kender ikke det at blive overhalet af en rap bil med sømmet i bund –og så tænke hvordan er det dog de kører?

Men her i Ørnereservatet er det altså vores ørne der overhaler os mennesker ude i naturen- og det går lige så hurtigt som ude på motorvejen. Det er verdens største ørneart, Stellersørnen med navnet Kamtjatka der elsker at overhale vores firehjulstrækkere, under deres daglige træningsture i Ørnereservatet.

Overhalingen foregik med mindst 120 km/t. hvilket er ingen sag for en kæmpehavørn, der kunne minde om en fortidsøgle med et vingefang på 3 meter, -siger Peter Frank Wenzel indehaver af Ørnereservatet ved Tversted.