Ørnenes dom over nyt træ venter

undefined

Stormen Egon ødelagde det vigtigste træ og samlingspunkt på Ørnereservatet, hvilket kunne få store konsekvenser for ørnenes trivsel. Et nyt blev rejst samme sted i en fart. Nu venter ørnenes dom.


Da stormen Egon væltede det sidste store ørnetræ på Ørnereservatet ved Tversted i Nordjylland, svarede det til, når mennesker mister hus og hjem.

undefined


- Ørnetræet er meget vigtigt for ørnenes velbefindende og tryghed, da de både sover og hviler sig i det. Ydermere er det en markering for deres territorium, da der er frit udsyn til alle sider, siger Frank Wenzel, rovfugleekspert og indehaver af Ørnereservatet.

Derfor gik Ørnereservatet straks i gang med at lede efter en erstatning. Mange skovarealer i Nordjylland blev gransket, men helt overraskende gemte Ørnereservatets egen skov på det perfekte træ: En 80-årig fyr på 18 meter med en ti tons tung rod.

- Vi måtte have fat på dygtige folk og store entreprenørmaskiner for at flytte træet sikkert og i god behold de 500 meter tilbage til Ørnereservatet.


Nu har gummiged, rendegraver, kranlastbil, en skovekspert og andre fagfolk forladt Ørnereservatet igen. Tilbage står det mægtige træ og spejler sig i Ørnesøen.


Rovfugle er naturligt nok mistænksomme, men indehaver Frank Wenzel ser langsomt en accept.


 - Ørnene vil være skeptiske her i starten, men de skal have lov til at se tingene an, siger han.

 Hør indslag fra DR radio her