Stellersørn har lagt æg idag

 

Stellersørnen er en Sibirisk kæmpeørn der kom for første gang til Ørnereservatet og Danmark for 8 år siden.


De har deres oprindelse fra Kamtjatka hvor de lever vildt.

Da de kom til DK blev de trænet til at flyve frit over Nordjylland -og det lykkedes over alt forventning.

Kæmpeørnen med navnet "Beringa" som har lagt  æg har et vingefang på 3 meter og er 8 år gammel.

Beringa har lært Nordjylland godt at kende, og den går ofte op i ca. 1000 meters højde.

Sidste år påbegyndte den at vise interesse for redebygning og i år blev det til alvor og hun har nu lagt 2 æg.

Den vil ikke forlade reden, men vil heldigvis gerne æde nogle fisk, sild fra hånden.

Det er første gang at denne kæmpeørn har lagt æg.

Stellersørnen har i øvrigt en særlig dansk relation selvom den kommer fra det fjerne Sibirien.

Det var den danske opdagelsesrejsende Vitus Bering der på sine videnskabelige ekspeditioner første gang beskrev denne kæmpeørn for 300 år siden fra det fjerne Kamtjatka.