Der er atter gået et spændende år

11244217272_pH7Pr

Der er atter gået et spændende år med nye projekter, der kan nævnes bogen "Stormen i vingerne" som står lige for udgivelse. Den er faktisk på trapperne.
Vores lammegrib ved navnet "Barbatus" har rigtigt fået trænet sine vinger - den flyver nu hen over Ørnereservatet til stor glæde for vores gæster.

En af sommerens festlige indslag skete da vi var med i et af TV2s sommerprogrammer hvor vi skulle opfylde et ønske for en TV2 seer. Det handlede om en overraskelse en hustru ville give sin mand ved, at besøge Ørnereservatet udenfor åbningstiden og holde en ørn på armen og lade den flyve ud over landskabet, for derefter at vende tilbage. Det vellykkedes til stor glæde og det var en meget rørende oplevelse vi vil huske længe.

Så har vi også den glæde, at vores arbejde gennem 30 år med kulturoplysning om rovfuglene for næsten 2 millioner gæster, har bidraget til at falkoneri er kommet med på UNESCOs kulturarvs liste. Frank Wenzel har brugt i alt over 50 år på at udbrede kendskabet og kulturformidle for den smukke jagtform og træning der er mere end 4000 år gammel.


Vi takker vores forretningsforbindelser og selvfølgelig vore gæster- ikke at glemme vennerne på Facebook for et godt år og ønsker jer alle en glædelig jul og et lykkebringende nytår