Program

Køb
billetter her
Nordatlandisk havørn
Kongen af ørneriget:
Det er lige her mellem Tversted og Ålbæk, at naturens
vidundere udfolder sig i al sin pragt.
Det er her, historiens vingesus mærkes i dens mest bogstaveligste
forstand. - Og både børn og voksne lader sig begejstre af det
unikke syn, når de store nordiske rovfugle, som kongeørn, havørn,
jagtfalk og vandrefalk viser eksempler på deres fremragende
jagtteknikker og samarbejde med mennesket. En jagtteknik og et
samarbejde, som de gamle grækere, vikingerne og ikke mindst
alverdens konger og adelige har hyldet i årtusinder.
"En falk, trænet til falkejagt, er det frieste dyr, der holdes af
mennesker. Den udfolder sig i fuldstændig frihed i skøn harmoni med
sin vilde natur. Den kommer frivilligt tilbage til falkoneren, men
kunne sagtens flyve væk", fortæller Frank Wenzel, som oprettede
Ørnereservatet i 1980. Et Ørnereservat som er enestående i Europa,
og som i de sidste 25 år har haft mere end 1,5 million besøgende
fra hele verden.
Vores Nordatlandiske havørne og især Stellers ørnene er
store personligheder - og det ses når de kommer helt tæt på. Se den
mindst i 480p for at få det hele med. Se mere her i den nye
video:
Et Verdenscenter for rovfugle
Finalen på en times selskab med rovfuglenes styrke og mod er et
studie i harmoni og frihed. Alt går op i en højere enhed denne
formiddag i Ørnereservatet, da Margrethes datter Freja tager scenen
i al sin pragt.
I rovfuglenes verden er hunnerne de største og de mest
aggressive.
Og Freja er et pragteksemplar med et vingefang, der nærmer sig de
tre meter.
Og så er hun superflyver.

Stellers ørn
Med skyerne som baggrund løfter hun sig op i himmelrummet og
bliver et med naturen og universet. Hun bevæger sig højere og
højere op mod 2000-meter mærket, som er havørnens maksimum, og
ligner til sidst blot en sort silhuet i horisonten. Vi misser med
øjnene og stiller ind på de store afstande, og pludselig forstår
man menneskets fascination af at kunne flyve. Lige foran os
udstilles den ultimative frihed, som vi jordbundne mennesker
desværre må nøjes med at drømme om.
Af Michael Solgaard, BT.

Kongeørn
Kunstneren og journalisten Eva Nystad fra et besøg på
Ørnereservatet:
"ØRN AT SE: En handling krones med held (Cyprianus' gamle
drømmeleksikon).
Jeg trængte sådan til at se ørne. Måtte løftes. Se op. Ånde dybt
ind.
Frydes ved den majestætiske ro - den suveræne sejlads i
luften.
Vel noget af det reneste og mest rå, tilbage. Storhed. Stilhed.
Styrke.
Det er så heldigt, at en eneste familie i Danmark (Irene og Frank
Wenzel) har viet deres liv til ørnebevaring og ørnestudier. De
huserer i Nordjylland - på store vidder, efter dansk målestok."

Sakerfalk
--------------------------------------------------------------------------------------------
Fotografering under forevisningen:
Privat fotografering og videofilm er tilladt på
Ørnereservatet. Fotos der bliver lagt på internettet, herunder
også Flickr, Facebook, Twitter, Myspace skal forsynes
tydeligt med location, dvs. www.eagleworld.dk eller
Ørnereservatet®
Kommercielt fotografering er ikke tilladt, med mindre der er
indgået en aftale ! Ørnereservatet er bla. medlem af KODA
(Repræsenterer danske og internationale ophavsrettigheder)
Ørnereservatet® - et beskyttet
varemærke
Ørnereservatet® er et beskyttet varemærke, se mere her -Enhver form for kopiering,
gengivelse eller anden form for efterligning af Ørnereservatets
navn eller aktiviteter er forbudt.
Journalister og pressefotografer, der søger
flere oplysninger om Ørnereservatet og adgang kan
henvende sig til info@eagleworld.dk
Udenfor kontortid kan pressen kontakte os på vagttelefon 31 61
13 40.
Få fri adgang til trådløst internet i Ørnereservatet!
Så kan du "like" Ørnereservatet på Facebook, "tjekke ind på FB"
eller uploade en video fra programmet til Youtube online fra alle
sidepladser under programmet. Eller lige få nogle mails fra hånden
under overfarten.
Det er nemt at bruge det trådløse netværk. Sådan gør du:
Aktivér WiFi på din computer
Vælg det trådløse netværk: "Eagleworld hotspot"
Start din internetbrowser fra din mobil eller tablet
Få fri adgang til trådløst internet i
Ørnereservatet!
Husk VIND EN IPAD 2 -FOTO KONKURRENCE 2012
Så kan du "like" Ørnereservatet på Facebook og brug Facebook
check-in eller del et foto eller video med dine venner fra alle
sidepladser under programmet.
Det er nemt at bruge det trådløse netværk. Sådan gør du:
- Aktivér WiFi på din smartphone eller tablet
- Vælg det trådløse netværk: "Eagleworld hotspot"
- Start din facebook app fra din smartphone eller tablet