Eagleworld in english

Program

 _W4C3379

Nordatlandisk havørn

Kongen af ørneriget

Det er lige her mellem Tversted og Ålbæk, at naturens vidundere udfolder sig i al sin pragt.


Det er her, historiens vingesus mærkes i dens mest bogstaveligste forstand. - Og både børn og voksne lader sig begejstre af det unikke syn, når de store nordiske rovfugle, som kongeørn, havørn, jagtfalk og vandrefalk viser eksempler på deres fremragende jagtteknikker og samarbejde med mennesket. En jagtteknik og et samarbejde, som de gamle grækere, vikingerne og ikke mindst alverdens konger og adelige har hyldet i årtusinder.


"En falk, trænet til falkejagt, er det frieste dyr, der holdes af mennesker. Den udfolder sig i fuldstændig frihed i skøn harmoni med sin vilde natur. Den kommer frivilligt tilbage til falkoneren, men kunne sagtens flyve væk", fortæller Frank Wenzel, som oprettede Ørnereservatet i 1980. Et Ørnereservat som er enestående i Europa, og som i de sidste 25 år har haft mere end 1,5 million besøgende fra hele verden.

Et Verdenscenter for rovfugle

Finalen på en times selskab med rovfuglenes styrke og mod er et studie i harmoni og frihed. Alt går op i en højere enhed denne formiddag i Ørnereservatet, da Margrethes datter Freja tager scenen i al sin pragt.

I rovfuglenes verden er hunnerne de største og de mest aggressive.
Og Freja er et pragteksemplar med et vingefang, der nærmer sig de tre meter.

Og så er hun superflyver.

050

Stellers ørn

Med skyerne som baggrund løfter hun sig op i himmelrummet og bliver et med naturen og universet. Hun bevæger sig højere og højere op mod 2000-meter mærket, som er havørnens maksimum, og ligner til sidst blot en sort silhuet i horisonten. Vi misser med øjnene og stiller ind på de store afstande, og pludselig forstår man menneskets fascination af at kunne flyve. Lige foran os udstilles den ultimative frihed, som vi jordbundne mennesker desværre må nøjes med at drømme om.

Af Michael Solgaard, BT.

 

rhina web 2010

Kongeørn


Kunstneren og journalisten Eva Nystad fra et besøg på Ørnereservatet:


"ØRN AT SE: En handling krones med held (Cyprianus' gamle drømmeleksikon).

Jeg trængte sådan til at se ørne. Måtte løftes. Se op. Ånde dybt ind.
Frydes ved den majestætiske ro - den suveræne sejlads i luften.
Vel noget af det reneste og mest rå, tilbage. Storhed. Stilhed. Styrke.
Det er så heldigt, at en eneste familie i Danmark (Irene og Frank Wenzel) har viet deres liv til ørnebevaring og ørnestudier. De huserer i Nordjylland - på store vidder, efter dansk målestok."

 canon 217

Sakerfalk

--------------------------------------------------------------------------------------------

Fotografering under forevisningen: 

Privat fotografering og videofilm er tilladt på Ørnereservatet. Fotos der bliver lagt på internettet, herunder også Flickr, Facebook, Twitter, Myspace skal forsynes tydeligt med location, dvs. www.eagleworld.dk eller Ørnereservatet®

Kommercielt fotografering er ikke tilladt, med mindre der er indgået en aftale ! Ørnereservatet er bla. medlem af KODA (Repræsenterer danske og internationale ophavsrettigheder)

Ørnereservatet® - et beskyttet varemærke

Ørnereservatet® er et beskyttet varemærke, se mere her -Enhver form for kopiering, gengivelse eller anden form for efterligning af Ørnereservatets navn eller aktiviteter er forbudt.

Journalister og pressefotografer, der søger flere oplysninger om Ørnereservatet og adgang kan henvende sig til info@eagleworld.dk

Udenfor kontortid kan pressen kontakte os på vagttelefon 31 61 13 40.

 





 
Nyeste artikler
Ørnedrab skyldes egoisme og grusomhed
fredag 20.08.10

_

Der har været ikke mindre end tre drab på totalfredede havørne inden for det seneste år

 
 

 
Ørnereservatet - Skagensvej 107 - 9881 Bindslev -mellem Ålbæk og Tversted - Tlf 0045 98932031