Unikt parløb anerkendt på FN-liste

Unikt parløb anerkendt på FN-liste

Af Mette Kirstine Goddiksen

Da Frank Wenzel begyndte at interessere sig for samarbejdet mellem rovfugle og mennesker, blev det betragtet som vanvittigt og næsten opdigtet. Nu er dette unikke samarbejde skrevet ind i listen over menneskehedens levende kulturarv under UNESCO.

Den store anerkendelse er yderst usædvanlig, da UNESCO ikke plejer at indskrive dyrearter i deres verdensarvliste. Det gør ikke glæden mindre på Ørnereservatet, hvor man netop gennem 30 år har arbejdet for at give den del af menneskehedens historie den fortjente opmærksomhed. For ikke mindst i Danmark har falken haft uvurderlig betydning.

Velkendt i udlandet

Interessen for det særlige, spirituelle bånd mellem rovfugle og mennesker har ført Frank vidt omkring i verden - for eksempel til Pakistan og Østrig. I de lande har man - underligt nok - en meget højere bevidsthed omkring forfædrenes historie i smukt samspil med rovfugle, end vi har i Danmark.

I den forbindelse nævner Frank også Sydeuropæiske kirker, hvor man kan finde skildringer af menneske og rovfugl. Og ved den kinesisk-mongolske grænse har man gennem mange hundrede år gået på jagt med verdens største kongeørne. Samarbejdet mellem rovfugl og menneske var simpelthen nødvendig for at overleve, når man tog ud for at fange for eksempel ræve til føde og tøj. I Kazakhstan indgik rovfugle i familien på lige fod med hunde og heste. Og i nogle arabiske lande oplæres børn stadig i falkoneri. Der er utallige eksempler fra hele verden og alle perioder på menneskets særlige forhold til rovfugle.

Falke i forsvaret

Og der blev også plads til en kulturhistorisk snak mellem de dentale skærmydsler, da Frank besøgte sin tandlæge.

- Hun kunne fortælle, at hun under en rejse til Mexico havde set en stor militærparade, hvor en hel kolonne af soldater bar falke på armen til pomp og pragt. Jeg forestiller mig, at de i dag bruges til at holde himlen over lufthavnene fra for fugleflokke, som jo kan være meget farlige for flytrafikken, fortæller Frank.

Også i Danmark har rovfuglene - og især falken - haft stor betydning og indirekte betydet forskellen på liv og død. Det har Frank blandt andet beskrevet i bogen "Kongernes Jagtfalke".

- For eksempel brugte de danske konger falken som en diplomatisk trumf over for lande som Holland og Sydeuropa, når der skulle forhandles om fiske- og fangstrettigheder. Udenlandske konger og adelsfolk fik lov til at indfange de prestigefyldte falke i Grønland og på Island, som var dansk territorium. Det gav os uvurderlige diplomatiske fordele og samarbejdsaftaler. Falken har en stor del af æren for Danmarks førerrolle for 800-900 år siden, fortæller Frank.

Falke for fasaner

Og som noget helt håndgribeligt og nutidigt fortæller Frank, at falken faktisk er årsag til, at vi har fasaner i Danmark.

- Fasanen har ikke altid levet i Danmark. Den er indført fra Indien som et resultat af en byttehandel med koloniherren England, men man fandt ud af, at den hårdføre fugl sagtens kunne leve her. Og nu er den jo en vigtig del af jagtkulturen og det hyppigste byttedyr, f.eks. under Hubertus-jagten.  Lidt ironisk er det dog, at de samme jægere brokker sig over, når de vilde falke indimellem tager en fasan, påpeger Frank.

Ud af glemmebogen

Men på trods af, at falkejagten har haft mere betydning for Danmark end for andre nordiske lande, så vidste vi forbavsende lidt om denne kulturhistoriske skattekiste. I for eksempel Sverige og Norge var der en meget mere udbredt viden om emnet. Derfor satte Frank sig for at udbrede kendskabet via forskning og forevisninger på Ørnereservatet - bl.a. via Rigsarkivet og forskellige biblioteksdatabaser.

- For 30 år siden, da Ørnereservatet blev grundlagt, vidste man nærmest ingenting om den del af vores kulturhistorie, fortæller Frank.

I starten oplevede han, at journalister og højtstående embedsmænd stillede sig fuldstændig uforstående over for Ørnereservatets forskning på området.

- Jeg husker specielt en kulturperson på et meget højt niveau udtale: "Man kan jo ikke løbe efter en rovfugl, som man kan efter en sommerfugl". Det viser jo, at denne her unikke kontakt mellem rovfugl og menneske var ham helt fremmed. Og journalister beskrev emnet, som om det var vanvittigt eller opdigtet, husker Frank.

Samarbejdet lever videre

Hvorfor denne spændende del af dansk kulturhistorie blot blev en parentes i danskernes bevidsthed, har Frank et bud på:

- Først og fremmest blev skydevåbnet opfundet, og det brugte man på jagt, hvorfor man ikke længere var afhængig af samarbejdet med rovfuglen. Dernæst kan det muligvis have noget at gøre med, at man forbandt falken med overklassen, og det smittede negativt af på dens almindelige menneskers forhold til den.

Det er ikke længere tilladt at jage med falke i Danmark. Det tætteste, man kan komme på at overvære samarbejdet mellem hest, rytter og falk live, er til forevisningerne på Ørnereservatet.

Her kan man også læse og høre meget mere om det vigtige og fascinerende samarbejde mellem menneske og rovfugl, som nu har fået sin retfærdige plads på UNESCO's officielle liste over menneskehedens levende kulturarv.