Her er du: - /
Artikler
- /
Sommer 2009 på Ørnereservatet
Sommer 2009 på Ørnereservatet
Ørnereservatet byder velkommen til sommeren
2009
Ja så står sommeren 2009 snart for døren og her I Ørnereservatet
er vi allerede i fuld gang med, at gøre klar til en ekstra ordinær
spændende sommer sæson med forskellige nyheder og overraskelser til
vores besøgende gæster.

Bald eagle - Hvidhovedet havørn
Jylland og især vestkysten er et fantastisk område og man bør
unde sig selv den oplevelse det er, at ligge vejen forbi
Ørnereservatet ved Bindslev. Man kan fint som sommergæst og turist
i det nordjyske kombinerer en udflugt i vores flotte område med et
besøg i Ørnereservatet. Man får helt sikkert en oplevelse for
livet. Hos os kan du komme helt tæt på alle vores fantastiske
fugle. Både store som små vil kunne nyde en bid af naturens pragt
eksemplarer blandt ørne familiens fugle og de lynende hurtige falke
er fantastiske at skue, når de dykker ned over publikum med stor
hastighed. Det gibber helt i en når man hører svirpet fra falkens
vinger når den passerer hen over ens hoved.

Jagtfalk
Vi præsenterer særligt store programmer for vores gæster i år i
løbet af sommerferien. Blandt andet kan vi byde på flere
overraskelser med nye ørne og rovfugle flere gange om dagen. Så der
bliver meget at se frem til i år ved et besøg i Ørnereservatet i
sommerferien.
Ny udstilling
Vi tilbyder oven i købet, at man kan bestille sin billet online
ganske nemt og bekvemt. Man skal bare huske at medbringe sin
kvittering for købet. I år anbefaler vi vores gæster der har tænkt
sig at besøge os i Juli måned, at komme i god tid, dvs. 1½ time før
vores forevisning starter så alle kan nå, at komme ind og se vores
nye og spændende udstilling om havørnen og den store kongeørn inden
programmet begynder.
Udstillingen fortæller om hav- og kongeørnens historie og er
bygget meget informativt op med illustrationer. I vores fortsatte
arbejde på at dele vores viden med så mange som muligt, har vi
forsøgt, at gøre udstillingen så spændende og informativ som
muligt. Vi håber derfor på at dette vil være endnu et supplement
til vores gæsters forståelse og fascination af disse rovfugle.

Kongeørn
Vores nye havørne unger…
Så kan Ørnereservatet i år også fortælle om en helt fantastisk
begivenhed. Vi har for første gang nogensinde hele 2 havørnepar der
er nedkommet med unger på samme tid. Dette er et vidnesbyrd om, at
fuglene stortrives og har det særdeles godt hos os. Belønningen for
dette er disse helt fantastiske små ørneunger som vi er meget,
meget stolte over at havde fået.
Havørne forældrene er fulgt optaget af at tilfredsstille deres
ungers trang til mad og sørger hele tiden for at passe og pleje dem
efter alle kunstens regler. Ørne er meget omsorgsfulde rovfugle der
virkelig passer deres afkom på en måde man må beundre. Som altid
stod vores hjerter og vejrtrækning næsten helt stille da den første
udklækning skete, det er en unik oplevelse, at overvåge en ørneunge
blive udklækket og se dagens lys for første gang.
Ungerne som blev født i April måned er efterhånden vokset ganske
betragtelig og er nu begyndt af skifte deres fine hvide dun ud med
den mere mørkegrå dun. Den mørkegrå dun minder i særdeleshed om
rigtig pels. Man kan faktisk allerede nu se de små blodpinde med
fjer på som stille og roligt er begyndt at vokse ud på ungerne.

Havørneunger fra i år, maj 2009
Endnu en ny lille ørneunge
Så er der også sket endnu et lille mirakel, ja man fristes
næsten til at sige en sensation hos os. Vores ubestridte og
højtelsket ørne dronning Margrethe er igen blevet mor. Denne
glædelige begivenhed fandt sted for ganske nylig. Vi følger
selvfølgelig udviklingen tæt med Margrethe og hendes lille ny unge
men Margrethe skal nok tage hånd om den på den bedste måde da hun
er den perfekte mor og utrolig omhyggelig med sin pasning.
Vi ser med glæde frem til at se alle disse skønne ørne unger
vokse op og blive en del af hele vores familie. Det er næsten for
godt til at være sandt, men ikke desto mindre en særdeles velkommen
og glædelig begivenhed for os alle her i Ørnereservatet, at vi på
stort set en og samme tid har 3 kuld ørneunger - ja hvem havde
turde håbe på dette ?
Lidt om de største i vores show…
Vores Stellers ørne er nu blevet et år ældre og har fået næsten
voksenudseende hvilket er ensbetydende med de karakteristiske hvide
aftegninger på ben, hale og vingekanterne. Vi ser frem til at disse
ørne i år får lov til at vise vores gæster deres flyvekunst. En
Steller ørn der letter efterlader et indtryk som er så anderledes
fra andre ørnes flugt man kan nærmest sige de minder om fortidens
flyvende dinosaurus.
I år vil du også som gæst i Ørnereservatet kunne opleve
lammegribben også på latin kaldet Gypaëtus barbatus som betyder
"den skæggede lammegrib." Det er rent faktisk lidt af en sensation,
at vi her i Ørnereservatet som de eneste i hele Nordeuropa kan
præsenterer denne rovfugl for vores publikum.
Lammegribben er en af verdens største rovfugle med et
imponerende vingefang på op til 280 cm for ikke at tale om dens
imponerende fjerdagt, som er en konge værdi. I sandhed en prægtig
og stor rovfugl som vi her i Ørnereservatet er stolte over at kunne
præsenterer vores gæster for. Tæt på vil man kunne se lammegribbens
berømte sorte bukkeskæg, der vipper under næbet og dens flotte øjne
med hvide iriser der er omkranset af røde ringe.
Læs mere her:
Barbatus - en flyvende
drage
Ja det var så lidt om alt det vi kan byde på for sæson 2009 her
i Ørnereservatet. Så vel mødt, vi håber på at kunne byde dig, din
familie og alle andre velkommen til en fantastisk oplevelse her i
Ørnereservatet.
På gensyn fra familien Wenzel, vores dygtige falkonerer og
medarbejder.
Jan Hansen