Ofte stillede spørgsmål FAQ

10 hurtige svar

P1010074
af cand.mag. Karin Sørensen

FAQ - "10 hurtige svar"

På trods af mangfoldigheden af og spændvidden i spørgsmålene er det muligt at opstille 10, som gentager sig ved mange af forevisningerne. Derfor kommer her 10 hurtige svar på de mest almindelige og hyppigst forekommende spørgsmål til Ørnereservatet:

  1. Hvad er den største ørn i verden?
  2. Hvor stort er ørnens vingefang?
  3. Hvor kommer Ørnereservatets ørne fra?
  4. Hvor gammel kan en ørn blive?
  5. Hvad koster en rovfugl?
  6. Hvor mange fugle er der på Ørnereservatet?
  7. Flyver fuglene aldrig væk?
  8. Hvorfor tager ørnene ikke ænderne i søen?
  9. Hvorfor kan man ikke se fuglene i deres volierer?
  10. Hvor stort et bytte kan ørnene tage?

 

Hvor stort er ørnens vingefang?

Ørnereservatets største ørne er Stellers ørnen og den Nordatlantiske Havørn (Haliaeetus albicilla ). Hunnerne har et vingefang på op til 3 meter og vejer op til 7 kilo og er omkring 90 cm høje. Hannerne er, som alle rovfuglehanner, mindre end hunnerne.

Den lidt mindre, men hurtigere, Kongeørns (Aquila chrysaetos) vingefang kan nå op på 2,5 meter - og en stor hun kan veje op til 7 kilo. For kongeørnene gælder det, at hannerne er væsentligt mindre end hunnerne, deres normalvægt er 3,5 kilo.

På Ørnereservatet vises også den islandske jagtfalk (Falco rusticolus), som har et vingefang på 1,5 meter og vejer 1800 gram

-samt vandrefalken (Falco perigrinus) som har et vingefang på 1 meter og vejer op til 1000 gram. En jagtfalkehan kan dog veje helt ned til 550 gram. 

 

Hvor kommer Ørnereservatets ørne fra?

I 1960erne var ørnen meget tæt på den totale udryddelse i Norge. Her blev der drevet en skånselsløs jagt på ørnen, og den var uønsket og fredløs.

Frank Wenzel fik derfor lov til, Nøkke og Jette, med hjem til Danmark i 1968. Dette havørnepar viste sig lykkeligvis at være så glade for både familien Wenzel og hinanden, at de kvitterede med at yngle. Nøkke og Jette er stamforældre til alle Ørnereservatets havørne.

Hvor gammel kan en ørn blive?

Som hovedregel siger man, at dyr, som er længe om at kønsmodnes, bliver gamle

Elefanten og havskildpadden er klassiske eksempler, men i den mere sammenlignelige ende finder vi papegøjen, .

Falkene bliver omkring 20-25 år, mens ørnene kan forvente at blive omtrent lige så gamle som et menneske

På Ørnereservatet har vi ørne, som er over 30 år gamle, og som stadig er i deres bedste alder, de yngler og viser alle tegn på at trives. Man kan regne med, at de i hvert fald bliver 50 år, og sikkert meget mere. 70 år er ikke noget urealistisk bud.

Hvad koster en rovfugl?

Det er lige så svært at fastsætte en pris på en rovfugl som på en ædel fuldblods hest

Det er fuglens træningstilstand og udvikling, der har den altafgørende betydning for en eventuel prisfastsættelse. En rovfugleunge, lige meget om den er fra naturen eller fra opdræt har kun en ganske ringe handelsværdi. Det er den tidskrævende træning, og tiden, hvor særlige egenskaber og et flot udseende eksempelvis slår igennem, som giver prisniveauet.

Hvor mange fugle er der på Ørnereservatet?

Bestanden af fugle på Ørnereservatet: Nogle bukker under for alder, og der kommer nye unger til

Der er fire kongeørnepar og tre havørnepar plus flere falkepar, som yngler på Ørnereservatet. Nogle af ungerne beholdes, andre overdrages til kompetente falkonerer, som kan tilbyde fuglene den rette pleje samt flyvetræning.

Flyver fuglene aldrig væk?

Rovfuglene opfatter Ørnereservatet som deres territorium, så de vender altid tilbage. Ørnene kan finde på at tage smuttur til Sverige, men det tages nu helt roligt, for de kan være tilbage på under en time.

 

Hvorfor tager ørnene ikke ænderne i søen?

Ørnereservatet har en stor vildtbestand, og dette er i sig selv med til at mane illusionen i jorden om, at flere rovfugle i naturen vil bevirke nedgang i vildtet

Hvad der er vigtigst for vildtet er uberørt natur og kulturlandskab er ikke befordrende for vildtet. På Ørnereservatets arealer, som nu udgør omkring 100 tønder land, er naturen uberørt af maskiner, gift og gødning, og vildtet finder selv hertil i stor stil. Blandt andet ænderne, som holder til i vores sø. De har udviklet en særlig teknik, hvor de dykker under vandet, når ørnene kommer for tæt på, men hvis de følte sig i fare, ville de uden tvivl forlade stedet , så de har ikke nogen speciel grund til at tage ænderne i søen, men de kan godt lide at vise ænderne, hvem det er som bestemmer ved at overraske dem med et lille fingeret angreb.

Hvorfor kan man ikke se fuglene i deres volierer?

Forevisningerne på Ørnereservatet foregår ubetinget på fuglenes betingelser

Publikum besøger fuglene på deres territorium, og sådan opfatter fuglene det også under en forevisning. Fuglene flyver frit over gæsterne, som til gengæld kun har et meget afgrænset område at færdes på. Fuglen er altså den frie, og mennesket er stækket og dette er den eneste måde, man kan få enkelte rovfugle til at acceptere flere mennesker samlet i nærheden på en gang. For der er mange af ørnereservatets fugle, som aldrig ville acceptere denne situation.

De flyver kun, når det er deres velkendte falkoner, som er i nærheden. Derfor ville det også være den rene tortur for fuglene at trække hobevis af mennesker gennem deres volierer. Her ved fuglene nemlig, at de har fred og ro - her yngler, hviler og pudser de sig, og en mængde fremmede mennesker ville skabe kolossal stress og utryghed. Det ville svare til, at vi skulle finde os i, at hundredvis af fremmede mennesker defilerede gennem vores soveværelse.

Hvor stort et bytte kan ørnene tage?

Havørnen lever, som navnet antyder, hovedsageligt af fisk og havfugle

De kan tage  og dette foregår vel at mærke ved at de dykker ned og tager fisken sprællevende fra vandet.

Men det er den mindre og hurtigere kongeørn, som er storvildtjægeren blandt rovfugle. De kan jage og fange sneleoparder og sågar ulve på verdens vidstrakte stepper.

En skrøne er det nu nok, at ørnen også kan finde på at tage sig en baby til dessert.

-Selvom i Norge er skrønen en meget sejlivet historie. Dette næres af beretninger fra nutiden; som i pressens dækning af Svantelil, den norske pige, som oplevede og overlevede et ørnerov på egen krop og sjæl.

Mere i pagt med sandheden er et andet lille kuriosum om ørne og deres bytte:

Såkaldte Kronsæler er et fænomen, som blandt andet hører til i den svenske skærgård. Det sker, om end sjældent, at man finder en sæl, som bærer på et ørneskelet som en slags skelet-krone. Dette fænomen opstår, når unge, uerfarne ørne finder på at slå ned på en sæl. En ørn som slår kløerne i et bytte er ikke i stand til at slippe straks igen, da den får krampe i fødderne. Dette er en naturligt forstærkende effekt af ørnens jagtteknik, men i dette tilfælde også skæbnesvangert. For sælen dykker langt ned under havets overflade og den unge ørn drukner. Og i særlige tilfælde overlever sælen altså sine kvæstelser, og ørnens klo sidder så fast i dyret, at det resten af sin levetid må bære rundt på mindelserne den bliver en Kronsæl.

Stellers havørn regnes i øvrigt for verdens største rovfugl. Den lever i Nordøstasien, og dens ørnenæb er så højt og kraftigt, at dens udseende nærmer sig det næsten groteske