Her er du: - /
Artikler
- /
Ofte stillede spørgsmål FAQ
Ofte stillede spørgsmål FAQ
10 hurtige svar

af cand.mag. Karin Sørensen
FAQ - "10 hurtige svar"
På trods af mangfoldigheden af og spændvidden i spørgsmålene er
det muligt at opstille 10, som gentager sig ved mange af
forevisningerne. Derfor kommer her 10 hurtige svar på de mest
almindelige og hyppigst forekommende spørgsmål til
Ørnereservatet:
- Hvad er den største ørn i verden?
- Hvor stort er ørnens vingefang?
- Hvor kommer Ørnereservatets ørne fra?
- Hvor gammel kan en ørn blive?
- Hvad koster en rovfugl?
- Hvor mange fugle er der på Ørnereservatet?
- Flyver fuglene aldrig væk?
- Hvorfor tager ørnene ikke ænderne i søen?
- Hvorfor kan man ikke se fuglene i deres volierer?
- Hvor stort et bytte kan ørnene tage?
Hvor stort er ørnens vingefang?
Ørnereservatets største ørne er Stellers ørnen og den
Nordatlantiske Havørn (Haliaeetus albicilla ). Hunnerne har et
vingefang på op til 3 meter og vejer op til 7 kilo og er
omkring 90 cm høje. Hannerne er, som alle rovfuglehanner, mindre
end hunnerne.
Den lidt mindre, men hurtigere, Kongeørns (Aquila
chrysaetos) vingefang kan nå op på på 2,5 meter
- og en stor hun kan veje op til 7 kilo. For
kongeørnene gælder det, at hannerne er væsentligt mindre end
hunnerne, deres normalvægt er 3,5 kilo.
På Ørnereservatet vises også den islandske jagtfalk
(Falco rusticolus), som har et vingefang på 1,5 meter og vejer 1800
gram
-samt vandrefalken (Falco perigrinus) som har et vingefang på 1
meter og vejer op til 1000 gram. En jagtfalkehan kan dog veje helt
ned til 550 gram.
I 1960erne var ørnen meget tæt på den totale udryddelse i Norge.
Her blev der drevet en skånselsløs jagt på ørnen, og den var
uønsket og fredløs.
Frank Wenzel fik derfor lov til, Nøkke og Jette, med
hjem til Danmark i 1968. Dette havørnepar viste sig lykkeligvis at
være så glade for både familien Wenzel og hinanden, at de
kvitterede med at yngle. Nøkke og Jette er stamforældre til alle
Ørnereservatets havørne.
Som hovedregel siger man, at dyr, som er længe om at
kønsmodnes, bliver gamle
Elefanten og havskildpadden er klassiske eksempler, men i den
mere sammenlignelige ende finder vi papegøjen, .
Falkene bliver omkring 20-25 år, mens ørnene kan
forvente at blive omtrent lige så gamle som et
menneske
På Ørnereservatet har vi ørne, som er over 30 år gamle, og som
stadig er i deres bedste alder, de yngler og viser alle tegn på at
trives. Man kan regne med, at de i hvert fald bliver 50 år, og
sikkert meget mere. 70 år er ikke noget urealistisk bud.
Det er lige så svært at fastsætte en pris på en rovfugl
som på en ædel fuldblods hest
Det er fuglens træningstilstand og udvikling, der har den
altafgørende betydning for en eventuel prisfastsættelse. En
rovfugleunge, lige meget om den er fra naturen eller fra opdræt har
kun en ganske ringe handelsværdi. Det er den tidskrævende træning,
og tiden, hvor særlige egenskaber og et flot udseende eksempelvis
slår igennem, som giver prisniveauet.
Bestanden af fugle på Ørnereservatet: Nogle bukker under
for alder, og der kommer nye unger til
Der er fire kongeørnepar og tre havørnepar plus flere falkepar,
som yngler på Ørnereservatet. Nogle af ungerne beholdes, andre
overdrages til kompetente falkonerer, som kan tilbyde fuglene den
rette pleje samt flyvetræning.
Ørnereservatets fugle under forevisningerne og ved
den daglige træning:
De opfatter Ørnereservatet som deres territorium, så de vender
altid tilbage. Ørnene kan finde på at tage smuttur til Sverige, men
det tages nu helt roligt, for de kan være tilbage på under en
time.
Ørnereservatet har en stor vildtbestand, og dette er i
sig selv med til at mane illusionen i jorden om, at flere rovfugle
i naturen vil bevirke nedgang i vildtet
Hvad der er vigtigst for vildtet er uberørt natur og
kulturlandskab er ikke befordrende for vildtet. På Ørneservatets
arealer, som nu udgør omkring 100 tønder land, er naturen uberørt
af maskiner, gift og gødning, og vildtet finder selv hertil i stor
stil. Blandt andet ænderne, som holder til i vores sø. De har
udviklet en særlig teknik, hvor de dykker under vandet, når ørnene
kommer for tæt på, men hvis de følte sig i fare, ville de uden
tvivl forlade stedet , så de har ikke nogen speciel grund til at
tage ænderne i søen, men de kan godt lide at vise ænderne, hvem det
er som bestemmer ved at overraske dem med et lille fingeret
angreb.
Forevisningerne på Ørnereservatet foregår ubetinget på
fuglenes betingelser
Publikum besøger fuglene på deres territorium, og sådan opfatter
fuglene det også under en forevisning. Fuglene flyver frit over
gæsterne, som til gengæld kun har et meget afgrænset område at
færdes på. Fuglen er altså den frie, og mennesket er
stækket og dette er den eneste måde, man kan få enkelte
rovfugle til at acceptere flere mennesker samlet i nærheden på en
gang. For der er mange af ørnereservatets fugle, som aldrig ville
acceptere denne situation.
De flyver kun, når det er deres velkendte falkoner, som
er i nærheden. Derfor ville det også være den rene tortur for
fuglene at trække hobevis af mennesker gennem deres volierer. Her
ved fuglene nemlig, at de har fred og ro -
- her yngler, hviler og pudser de sig, og en mængde
fremmede mennesker ville skabe kolossal stress og utryghed. Det
ville svare til, at vi skulle finde os i, at hundredvis af fremmede
mennesker defilerede gennem vores soveværelse.
Havørnen lever, som navnet antyder, hovedsageligt af
fisk og havfugle
De kan tage og dette foregår vel at mærke ved at de dykker
ned og tager fisken sprællevende fra vandet.
Men det er den mindre og hurtigere kongeørn, som er
storvildtjægeren blandt rovfugle. De kan jage og fange sneleoparder
og sågar ulve på verdens vidstrakte stepper.
En skrøne er det nu nok, at ørnen også kan finde på at
tage sig en baby til dessert.
-Selvom i Norge er skrønen en meget sejlivet historie. Dette
næres af beretninger fra nutiden; som i pressens dækning af
Svantelil, den norske pige, som oplevede og overlevede et ørnerov
på egen krop og sjæl.
Mere i pagt med sandheden er et andet lille kuriosum om
ørne og deres bytte:
Såkaldte Kronsæler er et fænomen, som blandt andet hører til i
den svenske skærgård. Det sker, om end sjældent, at man finder en
sæl, som bærer på et ørneskelet som en slags skelet-krone.
Dette fænomen opstår, når unge, uerfarne ørne finder på at slå ned
på en sæl. En ørn som slår kløerne i et bytte er ikke i stand til
at slippe straks igen, da den får krampe i fødderne. Dette er en
naturligt forstærkende effekt af ørnens jagtteknik, men i dette
tilfælde også skæbnesvangert. For sælen dykker langt ned under
havets overflade og den unge ørn drukner. Og i særlige tilfælde
overlever sælen altså sine kvæstelser, og ørnens klo sidder så fast
i dyret, at det resten af sin levetid må bære rundt på
mindelserne den bliver en Kronsæl.
Hvad er den største ørn i verden?
Stellers havørn regnes for verdens største rovfugl. Den
lever i Nordøstasien, og dens ørnenæb er så højt og kraftigt, at
dens udseende nærmer sig det næsten groteske