Her er du: - /
Artikler
- /
Ørnereservatets forestående 25 års jubilæum
Ørnereservatets forestående 25 års jubilæum
I anledning af Ørnereservatets forestående 25 års jubilæum
ønsker vi at markere de mange begivenhedsrige år med nye
udstillinger og flere aktiviteter i den kommende sæson.
I særdeleshed ønsker vi at profilere den kulturhistorie, som
rovfuglene har gjort sig bemærket med i Danmarkshistorien.
Flere nye udstillinger er allerede etableret, når Ørnereservatet
slår portene op til april.
Det vigtigste er dog, at Ørnereservatets program med de trænede
rovfugle er udvidet ganske betydeligt i de senere år, således har
vi i den sidste sæson kunne præsentere 5 havørne på samme tid i fri
flugt over Nordjylland og tæt på vores publikum. Uden overdrivelse
en verdenssensation som kun kan opleves på Ørnereservatet. Også
kongeørne, vandrefalke og jagtfalke er med i programmet.

jagtfalk på
ørnereservatet
Som noget specielt til foråret vil vi i anledning af den
kongelige begivenhed præsentere de, igennem historien, berømte
kongelige falke, som kun findes på Ørnereservatet.
Det skal pointeres, at Ørnereservatet er en bæredygtig
virksomhed, som i snart 25 år har ydet en betydelig samfundsmæssig
oplysning, der forlængst har rundet en million besøgende. Det kan
bemærkes, at virksomheden hidtil er drevet uden offentligt tilskud
overhovedet, dermed står Ørnereservatet i kontrast til de mange
stats- og EU finansierede turistattraktioner, som er blevet opført
i Nordjylland - for hurtigt at lukke igen.
Det vil glæde Ørnereservatet meget, at fremvise og orientere om
vores nye udstillinger og aktiviteter i øvrigt.
Ønsker De at vide mere, kan De gå ind på vores internationale,
prisbelønnede internetportal eagleworld.dk som viser hvad der
foregår i rovfuglenes spændende verden.
Med venlig hilsen
Irene og Frank Wenzel
Ørnereservatet