Ørnen og Indianerne
fra Jan Hansen (JH) Ringsted, tekst og tegninger
Konge- og havørnen, af mange rundt omkring i verden regnet for
en af de flotteste og mest yndefulde fugle blandt ørnene. Den har i
generationer levet i sameksistens med Indianerne og været en vigtig
del af deres kultur. Kongeørnen er også kendt som "den gyldne ørn"
blandt indianerne, blev set på som himmelens ubestridte
hersker.
Ørnen var og er en majestætisk og elegant jæger som Indianerne
så op til. Denne fugl var omgivet med stor respekt og anseelse
blandt Indianerne. Ikke mindst var det forbundet med en stor ære at
bære dens karakteristiske og meget smukke fjer. Især ørnens
halefjer var højt værdsatte blandt indianerne, med deres flotte
hvide bund og sort- eller bruntippede spids.
Ørnen var en slags symbol på uafhængighed, mod, styrke,
elegance, smidighed, intelligens og klogskab for indianerne.
Samtidig med var ørnen en lynende hurtig, effektiv og lydløs
dræber. Den tog kun hvad den behøvede for at overleve, ganske som
indianerne - altså havde de et respektfuldt præget og ganske flot
syn på denne himmelens ubestridte hersker/majestæt.
Man skulle blandt indianerne gøre sig fortjent til at bære dens
fjer. Man kan vel egentlig godt sige, at den enkelte fjer
repræsenterede en slags orden, dekorering eller udnævnelse for den
enkelte kriger. Det vil sige at krigeren måtte ikke umiddelbart
benytte en ørnefjer til at smykke sig med, med mindre han havde
gjort sig fortjent til det.
Man skulle først møde op hos stammens råd fortælle om sine
bedrifter, hvorefter pålidelige vidner skulle kunne bekræfte ens
historie. Blev historien anerkendt og respekteret af stammens råd
som sandfærdig, ja så havde indianeren nu retten til at bære
ørnefjeren, hvad enten det var i håret eller i en fjerpryd.
En enkelt fjerpryd kunne indeholdehelt op til ca. 40 ørnefjer af
den fineste slags, alt afhængigt af fjerenes størrelse
selvfølgelig. Man bestræbte sig på altid at udvælge sig de fineste
og største
fjer til en hovedpryd. Tit bestod de forreste fjer af ørnens
halefjer og sidefjerne på hovedpryden var
oftest fra ørnens vinger.
Man satte altid fjerne i samme retning, altså fjer fra ørnens
venstre og højre vinge for sig, når man skulle monterer dem i en
hovedpryd.
Som regel halefjerene fra en ung Konge- eller Havørn, da disse
er snorlige og meget stærke. De øvrige fjer blev så brugt til
ceremoni- og dansestokke, vifter af forskellig slags, udsmykning på
skjolde, våben, dragter o. lign
Udover denne type hoved beklædning benyttede indianerne også
enkelt og dobbeltradet fjerprydelser. Disse som de oftest lod sig
iføre når de sad til hest, da halerne som regel var så lange, at
fjerpryden ikke var til at bære til fods, og simpelthen ville blive
ødelagt med tiden på den måde.
Som oftest var det kun de bedste fjer man brugte til de store
fjerprydelser.
foto "The life and art of the north american Indian" af John
Anson Warner
foto "The Indians of the great plains" af Norman Bancroft-Hunt
og Werner Forman
foto "The encyclopaedia of North American Indian Tribes - a
comprehensive study of tribes from the Abitibi to the Zuni " af
Bill Yenne
