Modig og loyal mesterflyver

chili2010

Af Mette Kirstine Goddiksen

Man skulle tro, en glente øjeblikkeligt ville acceptere at få mere plads at boltre sig på. Men da Frank Wenzel flyttede til et større sted, forblev den lille røde Chil loyal over for sit barndomshjem.

Frank Wenzel fik den smukke, røde glenteunge af en tysk falkoner, mens han boede i et mindre hus i det fantastiske naturområde mellem Grib Skov og Arresø. Han navngav den Chil efter glenten i Kiplings "Junglebogen" - og den fik også en eventyrlig rolle i Franks liv.

Chil fløj som en minidrage. Han kunne holde sig i luften i timevis. Vi havde nogle vidunderlige ture sammen i skoven, når han fløj efter mig. Jeg husker klart en masse frostklare vinterdage, hvor skoven var dækket af sne, og Chil fulgte efter mig. Han kunne godt finde på at forsvinde for en stund, men pludselig dukkede han op igen lige over mig.

Chils næse for folkevogne

Da Frank trænede mange rovfugle, fik han på et tidspunkt brug for mere plads, hvorfor familien Wenzel flyttede til den nordlige side af Grib Skov - ikke mere end 15 kilometer i luftlinje fra det oprindelige hus. Men Chil havde ikke aktuelle flytteplaner. Og den stedbundne glente var frustreret over, at hans mennesker var flyttet.

Chil blev ved med at flyve tilbage, hvilket jeg fandt ret fortvivlende, fortæller Frank.

Frank kørte tilbage til det gamle hus ad snirklede skovveje for at hente glenten utallige gange.

Jeg havde sådan en lille blå folkevogn, som han fluks genkendte fra luften - og så fløj han 20-30 meter over den hele vejen tilbage til vores nye sted.

Men Chils hjemkomst varede aldrig så længe, og en dag forsvandt han helt.

Han var væk i halvanden måned, og jeg var i mellemtiden bekymret for, han var kommet noget til. Han havde en enorm tillid til mennesker, så han var nem at fange og spærre inde, hvis nogen ville det, forklarer Frank.

Chil flytter ind

Heldigvis dukkede den røde mesterflyver op igen - uden en eneste skramme og klar til at flytte ind i de nye omgivelser. Frank fandt aldrig ud af, hvor han havde været.

Chil levede resten af sit liv hos familien Wenzel. Men en dag blev han desværre overmodig, og hans liv endte i kløerne på en kongeørn.

Sådan kan naturen desværre også være. Chil tog for mange chancer og var ikke vågen nok i forhold til mine andre rovfugle. Han ville have fået samme skæbne i den store, frie natur. Men jeg holder rigtig meget af alle mine rovfugle og synes, det var meget tragisk, siger Frank.

Han glæder sig samtidig over, at Chil alligevel fik et langt og pragtfuldt liv hos ham og familien.