Her er du: - /
Artikler
- /
Havørn i snestorm og kulde.
Havørn i snestorm og kulde.

En af ørnereservatets havørne i
klitområdet
Selv meget voldsomme vejrforhold, snestorm og kulde, slår
ikke havørnen ud, når yngletiden
begynder. Vi har lige oplevet vinteren fra sin mest barske side,
men til trods herfor har havørnen bygget sin rede og har lagt sine
æg. De to store brunplettede æg er på størrelse med gåseæg og
ligger i et smukt leje af små ædelgranskviste, som ørneparret
omhyggeligt har placeret i midten af den 2 meter store rede.
Som et tidsindstillet præcisions ur bliver ørneægget lagt
samme dag år efter år, og selv klokkeslettet er timet til kl.
18.30

De mange iagttagelser om ørnenes liv er igennem 45 år set af
Frank Wenzel., hvor mange interessante og ukendte sider af
ørnenes liv er kommet for dagen. Frank Wenzel fortæller
videre, at en stor del af den viden vi har haft om rovfuglene, er
baseret på biologiske forhold, som er rimelige godt gennemforsket,
vi ved eksempelvis alle, at ørnene har et godt syn og er meget sky,
til gengæld ved vi meget lidt om hvordan ørnens hjerne reagerer på
forskellige indtryk og impulser, med andre ord hvad ørnen reagerer
på, og handler efter. Her har Frank Wenzels personlige kontakt med
rovfugle igennem et langt menneskeliv, åbnet et univers af ny viden
og overraskelser.
At lære at forstå rovfuglene er betydeligt tidskrævende og de
handlinger rovfuglene reagerer på er vidt forskellige, fra andre
dyr.
Det der gør det særdeles vanskeligt at få indsigt i rovfuglenes
komplicerede liv, er at de let bliver påvirket, når de bliver
iagttaget, og det er her den personlige kontakt med bestemte
rovfugle i gennem årevis kan give den største indsigt. I de mange
år Frank Wenzel har beskæftiget sig med rovfuglene, er der
især 2 oplevelser, der har gjort størst indtryk.

En af ørnereservates havørne i rede den selv
har bygget
Det ene eksempel, som er grundlaget for at blive 100%
accepteret er at rovfuglen skal være fuldstændig upåvirket. Det kan
illustreres med følgende. Et kongeørnepar, som havde sin rede på
Ørnereservatet, var så fortrolig, at Frank Wenzel nærmest blev
adopteret af ørnefamilien og ørnehunnen ligefrem forsøgte at fodre
Frank Wenzel samtidig med at den fodrede sine egne unger.
Det andet eksempel som F.W. fortæller med egne ord bekræfter, at
ørnenes intelligens er meget mere avanceret end man tror. Det
drejer sig om havørnen, en ynglemoden han ved navn GORM, som var så
fortrolig med min færden i naturen, hvor den var vant til at jeg
havde min store ørnehandske, som den kunne lande på, at den en dag,
hvor jeg ikke havde handsken med, fløj 2 km hjem og fandt min
ørnehandske, og kom tilbage til mig med handsken.
Disse 2 fascinerende eksempler er en ud af mange, som har givet et
rigt og indsigtsfuld liv med rovfuglene.