En ørn til at regne den ud

En ørn til at regne den ud
Af Mette Kirstine Goddiksen
Når vi vurderer et dyrs intelligens, så sker det på baggrund af
menneskelige kriterier. Det er ikke fair i forhold til rovfuglene.
Møder man dem på deres egne præmisser, er de meget klogere end
antaget.
- Det er langt sværere at bedømme rovfugles intelligens end
for eksempel menneskeabers, fordi de ligner os meget mindre. Det er
svært at komme tæt på og kræver langt mere tålmodighed og viden,
fordi rovfuglenes signaler adskiller sig meget mere fra
vores. Men jeg er sikker på, at de er mindst lige så kloge
som delfiner eller hunde, påpeger Frank Wenzel.
Desuden påpeger Frank, at vi mennesker dårligt tåler
sammenligning med fugle på så mange andre områder.
- De har for eksempel hundrede gange vores evne til at
registrere og navigere i naturen. Den mindste terne kan flyve fra
Syd- til Nordpolen og returnere til nøjagtig den samme lille sten.
Blev vi mennesker vejet på sådan en vægt, ville vi blive fundet
meget lette. Men rovfuglene er ganske vist ikke så kloge, at de har
fundet ud af at udrydde sig selv, tilføjer han.
Husker som elefanter
Efter 50 års iagttagelser af rovfuglene har han haft en række
oplevelser, der beviser, at eksempelvis ørnene har en højtudviklet
hukommelse og evne til at registrere potentielle trusler.
- Engang, vi var ude at filme, tabte vi en sender i et træ,
hvor en bestemt ørn plejede at sidde. Senderen var blot 10
millimeter i omkreds, men selv længe efter vi fik den taget ned,
nægtede ørnen at komme i nærheden af træet, husker Frank.
Frank nævner desuden engang, hvor en jæger havde skudt et rådyr,
som skulle serveres for ørnene. Frank gav ham lov til at gemme sig
og fotografere festmåltidet.
- Jeg påpegede selvfølgelig, at det var nødvendigt at gemme
sig virkelig godt - gøre sig helt usynlig. Men selvom han var
fuldstændig skjult i et buskads, og ørnen gerne ville have
livretter, så kom den ikke i nærheden af rådyret, mens jægeren var
der.
Hentede handsken
Et af de helt store øjeblikke i Franks liv med rovfuglene er, da
han skulle lave nogle filmoptagelser af havørnen Gorm.
Normalt har Frank altid sin handske med, når han er ude i terrænet
med ørnene, så de kan dykke ned og hilse på ham. Den dag havde
Frank ladet den blive hjemme, så han havde hænderne fri til
kameraet. Gorm, der normalt møder punktligt op til træning, var
imidlertid ikke i nærheden.
- Jeg syntes, det var lidt underligt, men tillagde det ikke
en masse, før jeg så Gorm målrettet komme flyvende med min handske
i kløerne. Han slap den foran mig som om, han ville sige: "Værsgo.
Du glemte vist denne her!", husker Frank.
Gorm havde altså registreret den manglende handske, fløjet en
kilometer hjem til huset, kommet gennem en port og taget handsken
bag en dør.
- Det er helt utroligt! Det er jo ikke som med hunde, hvor
man træner dem op til at kunne hente ting. Gorm regnede selv det
hele ud: Han er ikke trænet op i det, hvilket gør det virkeligt
interessant, siger Frank.
Hårrejsende viden
Frank har talrige eksempler på, at rovfugle er kloge dyr. Han
påpeger desuden, at de har et veludviklet spektrum af signaler, de
viser sindsstemninger med. Og selv bliver han bedre og bedre til at
tolke dem.
- Da de er mere sky end andre dyr og sværere at få
nærkontakt med, har det også taget mig mange, mange år at lære
deres kropssprog at kende. Men jeg er så heldig, at de nu er trygge
i mit selskab, og jeg har gjort nogle spændende observationer. For
eksempel rejser ørnene fjerene på issen, når de er overraskede -
akkurat som mennesker og hunde. Og hvis de er utilpasse eller
usikre i en situation, så kan de hitte på at gabe helt
overdrevent.
Du kan få garanteret gabefri viden om ørnenes intelligens på
Ørnereservatet. Frank påpeger dog, at vi ikke uden videre kan
kalde rovfuglenes evne til at registrere og udtrykke sig for
decideret tankevirksomhed.
Men han er helt sikker på, at det ikke blot er rovfuglenes kløer,
der er skarpe.